Forfatteren, som er født i 1964, debuterede i 1997 med romanen Kristinas tavshed om en institutionsforstanders forhold til en af sine psykisk syge patienter. I 1998 udgav RZC en samling danske vandrehistorier Det døde barn i hoppegyngen. Med den foreliggende bog er han igen tilbage i fiktionen, her med 7 selvstændige og afsluttede fortællinger, som dog har flere gennemgående personer til fælles. Bogens sorte forside viser en månelignende figur med billede af et rumskib og en astronaut ligesom også titlen refererer til en udtalelse af Neil Armstrong, det første menneske på månen. Undertitlen har ligeledes et perspektiv der antyder, at fortællerpositionen er ophøjet i forhold til personerne. De 7 fortællinger som forlaget noget ambitiøst kalder for fantastiske beskæftiger sig med en række tidstypiske emner, som fx aids, russisk mafia, medierne, medicinsk forskning og overgreb på børn. Fortællingernes indbyrdes sammenhæng er dels de gennemgående personer, dels emnerne som primært er det moderne livs barske og negative sider. Personerne oplever mange ulykker og overgreb, der er mord, vold og katastrofer men jeg finder ikke, at historierne generelt har selvstændigt og overbevisende liv eller at personernes skæbne virker rigtigt vedkommende.