Bøger / faglitteratur / øvelser

Godt nok : 10 bud på en venligere hverdag


Beskrivelse


Forfatterne ønsker et opgør med præstationskulturen, og at hjælpe med at stille skarpt på alt det, du faktisk allerede gør, og som du gør godt nok, vha. små refleksionstekster, øvelser og anderledes selskabslege.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. aug. 2017

af

af

Cæcilie Hjorth Pedersen

d. 31. aug. 2017

Har du svært ved at få øje på alle de små ting, der lykkes i hverdagen, og har du travlt med at sammenligne dig med, hvad "de andre" kan, opnår og spiser? En bog til dig, der gerne vil stille skarpt på alt det, du faktisk allerede gør, og som du gør godt nok, vha. små refleksionstekster, øvelser og anderledes selskabslege.

"Godt nok" er bygget op over 10 bud på, hvordan man kan øve sig på at have en venligere hverdag, og dyrke det man allerede gør godt. Hvert bud indledes med nogle refleksioner over, hvad der mon står i vejen for tilfredsheden med hverdagen ud fra buddets tematik og efterfølges af tre øvelser eller lege til et større selskab, en mindre gruppe og til en enkelt person. De 10 bud lyder blandt andet: Du skal dyrke rutinerne og bryde med alt det, du synes du burde. Forfatterne Astrid Thorhauge og Thilde Højen har sammen konsulenthuset LEBEN.

Anderledes refleksionsbog, der giver inspiration til at italesætte og se på hverdagen på en mere positiv måde. Øvelserne og "selskabslegene" er lette at gå til. Buddene flyder dog lidt sammen og de samme pointer ender med at blive gentaget mange gange i gennem bogen.

"Godt nok" taler ind i den debat, som Svend Brinkmann har startet med sine bøger Stå fastGå glip og Gå glip. Nærværende bog er dog anderledes med sin store vægt på øvelser og "lege" om bogens emne"Godt nok" taler ind i den debat, som Svend Brinkmann har startet med sine bøger Stå fast og . Nærværende bog er dog anderledes med sin store vægt på øvelser og "lege" om bogens emne.