Bøger / faglitteratur / bibliografier

Globalisering starter i Danmark : virksomhedernes udfordringer


Beskrivelse


Analyse af danske virksomheders strategiske handlemuligheder i globaliseringen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Søren Brunbech

2006

Studerende, forskere, erhvervsfolk og økonomer, der beskæftiger sig med danske virksomheders muligheder på det globale marked, er den primære målgruppe. Der er mange cases, der beskriver, hvordan danske virksomheder har ageret, og fremstillingen er stort set uden brug af akademiske termer..

De fem forfattere er fremtrædende forskere og konsulenter med tilknytning til Copenhagen Business School (CBS). Deres udgangspunkt er, at det er virksomhederne der er de væsentligste bærere af den globale udvikling. Derfor er det vigtigt at undersøge og forstå virksomhedernes strategiske handlemuligheder. Det gør de bl.a. gennem case-studier af forskellige typer af store og små danske virksomheder. Fra et samfundsmæssigt perspektiv peger de på nødvendigheden af en kraftig satsning på uddannelse og kompetenceudvikling, hvis vi skal fastholde velfærden..

Fremtidens arbejdsmarked, 2005, udgivet af Mandag Morgen og Innovationsrådet, er en beskrivelse på samme niveau og omfang, men med større fokus på arbejdsmarkedet.

Bogen er et vigtigt bidrag til globaliseringsdebatten, der analyserer virksomhedernes strategiske handlemuligheder.