Glashuset

Fortsættelse af Slangen og de blå øjne (1992). Den 7-årige Vittorio ankommer til Canada i beg. af 1960'erne, hvor han skal genforenes med sin emigrerede far. Moderen Christina døde undervejs ibarselsseng med et uægte barn - en datter som nu tillige overdrages Vittorios far. Og i dette bind 2, som er en psykologisk udv. roman, med Vittorio som hovedperson, er det i høj grad faderensovervældende skam og skyldfølelse, der kommer til at præge forholdet mellem far og søn i de ca. 20 år romanen omfatter. Vittorio bliver aldrig rigtig integreret i den lille italienske enklave - hanføler sig udenfor både i forhold til familien og i det hele taget. Han får svært ved at etablere venskaber og tilhørsforhold, og isolationen præger både hans bårne- og senere studieår påuniversitetet. For at nå ud af meningsløsheden rejser han til Afrika som lærer og sætter dermed sin fremmedhed i dobbelt relief. Efterhånden stiger erkendelsen af det uforløste i forh. til bådefaren og den søster, som blevbortadopteret. Romanen slutter åbent. En uhyre velskrevet bog, der er præcist analyserende i sine psykologiske iagttagelser og hudløs i formuleringen af emigrationensskyggeside. I forh. til trilogiens 1. bind både mere alvorstung og mindre miljø/atmosfærebeskr.

Læs hele vurderingen