Ghetto dagbog : fange i Theresienstadt

På flugt til Sverige med sin kone og datter blev Epelmann, der indvandrede som ukrainsk jøde 1913, taget af Gestapo. Alle tre blev sat i Theresienstadt, indtil de 1945 kom hjem i de berømte hvide busser. Manuskriptet til bogen dukkede først op 2004 og er nu renskrevet af et barnebarn. Først ved omladning til kreaturvogne efter færgen og ankomsten til ghettoen fremstod situationen i al sin gru. Madrationerne var mikroskopiske, indkvarteringen rædselsfuld med indbyrdes kiv og chikane, hårdt arbejde og en vrimmel af lus. Alligevel fandt familien ind i en hverdagsrytme. Theresienstadt var ingen decideret dødslejr, og danskerne fik særbehandling fx fødevarepakker fra Røde Kors, et meget væsentligt også psykisk rygstød mhp. overlevelsen. Andre landes jøder havde ikke dette held. Det værste var opråbet til transporterne til Auschwitz, som var lig en dødsdom. Også de mange enkeltepisoder, hvor fx et barn blev trampet ned i jagten på kartofler, bider meget dybt i læseren. Et højdepunkt var iscenesættelse af forskønnelse af ghettoen bl.a. for at stikke blår i øjnene på den danske kommission, der skulle besigtige Theresienstadt som mønsterlejr. For at skaffe god plads hertil blev 10.000 andre jøder sendt i gaskamrene! Bogen er velskrevet, intenst alment formidlet og for mig væsentlig både pga. emnet, og fordi de decideret dansk-jødiske kz-erindringer er få og gamle.

Læs hele vurderingen