Bøger / faglitteratur

Ghazala - et æresdrab i Danmark


Beskrivelse


Journalistisk beretning om retssagen om drabet på Ghazala Khan (1986-2005).

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Elsebeth Kristensen

2006

Historien om Ghazala må være kendt af de fleste, og derfor er bogens slutning også kendt på forhånd. Det gør ingenting i dette tilfælde, bogen er spændende som en krimi, medrivende og svær at lægge fra sig. Forfatteren har fulgt forløbet faktisk fra det øjeblik skuddene faldt, til de tiltalte fik deres domme. Men kort fortalt er forløbet: Ghazala, der er fra Pakistan, forelsker sig i Emal fra Afghanistan, de holder deres kærlighed hemmelig en tid lang, til sidst beslutter de sig for at stikke af sammen, det bliver til 18 hæsblæsende dage, hvor Ghazala og Emal når at blive viet, inden skæbnen indhenter dem. Bogen sætter fokus på kvindeliv og undertrykkelse, kultursammenstød, hierarkier i det dansk/pakistanske samfund m.m. Den er kronologisk opbygget og veksler mellem forfatterens referater fra retsmøder og hans egne kommentarer. Den afsluttes med et efterskrift af Anne Mau fra Landsorganisationen af Kvindekrisecentre. Selve kriminalsagen er enestående, da det er første gang, det er lykkedes at få dømt en familie for æresdrab eller izat, som egentlig betyder æreskrænkelse. Af tilsvarende litteratur findes bl.a. Unni Wikan: Ære og drab : Fadime - en sag til eftertanke, 2003 om en svensk-kurdisk pige, der blev dræbt af sin far i 2002.


Jyllands-posten

d. 23. sep. 2006

af

af

Lone Nørgaard

d. 23. sep. 2006