Bøger / faglitteratur / biografier

Gerda Thune Andersen - værk og værksted


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling på Vendsyssel Kunstmuseum.

Om billedhuggeren Gerda Thune Andersen (f. 1932).

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. nov. 2012

af

af

Jette Andreasen

d. 9. nov. 2012

Man får et godt indblik i en kunstners liv og værk i denne lille bog om billedhuggeren Gerda Thune Andersen. For alle, der interesserer sig for samtidskunst i almindelighed og skulptur i særdeleshed.

Gerda Thune Andersen fylder 80, og bogen er udgivet i anledning af en udstilling på Vendsyssel Kunstmuseum. Kunstneren, der er flyttet omkring i landet og desuden har tilbragt mange år i udlandet med sin forstmand, er muligvis ikke så kendt, skønt hendes skulpturer står mange steder i det offentlige rum. Bogen giver både et indtryk af kunstnerens personlighed - nu med værksted i udkanten af Tisvilde Hegn, af hendes ophold i Laos, Mozambique og Kenya og af en række skulpturer fra de sidste 10 år. Der er tale om eroderede kupler med titlen "Dome or die", som skal minde os om stridighederne mellem de 3 store religioner, og om bronzeskulpturerne "Metastaser", som handler om naturlige og menneskeskabte katastrofer. Bogen er gennemillustreret og afsluttes med biografi og udstillingsliste.

Der findes ikke andet om Gerda Thune Andersen i bogform, men der er i år produceret en dvd om hende med titlen Livtag.

Denne lille bog formidler fint en billedhuggers sene værk så man forstår, at der stadig er fuld gang i værkstedet.