Bøger / faglitteratur til børn

Gepard : levesteder, livscyklus, fødekæder, trusler


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juli 2003

af

af

Steen Agger (skole)

d. 16. juli 2003

Hermed bog nummer 26 i serien om dyr fra hele verden. Det drejer sig denne gang om verdens hurtigste pattedyr, geparden. Bogen indledes med en præsentation af dyret, dets historie og udbredelse. Herefter berettes om ungernes fødsel og opvækst i den frie natur på Afrikas savanner, om føde og jagt, de voksnes liv og om trusler. Som det også er tilfældet i seriens øvrige bøger, afsluttes med et illustreret resumé over dyrets liv fra fødsel til død. Bagest er der ord-, litteratur- og adresseliste plus stikordsregister. Bogen er forsynet med gode farvefotografier, tegninger, faktabokse og et udbredelseskort. På forsiden ses et lidt uskarpt portræt af en gepard. Bogen giver god indsigt i dyrenes levevis og i deres situation i dag. Den kan læses fra tiårsalderen. Mindre børn kan have glæde af at kigge på de mange gode billeder. I folkeskolen kan bogen benyttes som emnelæsning om fx Afrikas dyr eller til fagligt læsekursus. Geparder (2002) er ikke så omfattende, men lettere at læse. Man kan også læse om dyrene i bøger om store katte og i En oversigt over katte (2002). Den er mere systematisk opbygget og noget sværere at læse.



Informationer og udgaver