Denne historie har to omdrejningspunkter, det første er 1962, hvor den danske mangemillionær Viktor Jonsen udsættes for afpresning efter en jagtulykke i Afrika. Hjemme i luksusvillaen i Provence venter hustru og datter, hvis 21-års fødselsdag, de skal fejre. En ung dansker lander uforvarende her og falder for pigen. Det andet er 40 år senere, hvor den nu femogtresårige dansker, nypensioneret politiadvokat, og datteren, der i mellemtiden er blevet svært handicappet, genoplever den hede affære, de havde under den franske sol. Historien rundes af med afdækning af fortidens hemmeligheder på en måde, der havde været en Ib Henrik Cavling værdig blandet med lidt Wilbur Smith. Strukturen i fortællingen er upåklageligt skruet sammen, og krydsklippene mellem 1962 og 2002 er lagt, så de filmiske effekter fungerer. Det er bare svært at kapere de højstemte og uendelige skildringer af parrets følelser og at tro rigtigt på eksistentielle overvejelser, der her og der runger hult. Selv førnævnte Cavling undgik det mest hvinende søde og kunne indsnige lidt selvironi, og Wilbur Smith kunne gøre en spændende situation uden for mange ord. Forfatterens forrige bog De elskende i Toscana (2000) er flittigt lånt og i samme lækre udstyr, som denne

.