Den engelske videnskabsjournalist og zoolog Matt Ridley giver en indsigtsfuld fremstilling af den viden vi har opnået om generne og deres betydning i kølvandet på det humane genomprojekt. Den samlede menneskelige arvemasse, også kaldet genom, fordeler sig i 23 separate kromosomer, og Ridley beskriver, i lige så mange kapitler, et udvalgt gen fra hvert kromosom. Fra kromosom 10, og dermed i kapitel 10, således genet CYP17 og dets betydning for stress. CYP17 laver et enzym som sætter kroppen i stand til at omdanne kolesterol til hormonet cortisol der påvirker hjernen og forstyrrer immunsystemet. Har man for meget er man pr. definition stresset og modtagelig for infektioner. Blot tanken om at man skal til eksamen forøger cortisonproduktionen. Det er altså forenklet at sige at "det ligger i generne" f.eks. at blive stresset fordi indvirkningen både her, og i andre tilfælde, sker i et kompliceret samspil mellem kroppen, hjernen og genomet. Andre kapitler forsøger at tolke genernes indvirkning på blandt andet hukommelse, død, skæbne og sygdom. En liste bagerst i bogen forklarer fagudtryk, og Ridleys velskrevne og levende beretning vil kunne læses af alle med interesse for den viden om genernes indflydelse der i disse år er ved at blive afdækket.