Bøger / skønlitteratur / roman

Gennembrud


Beskrivelse


En kunstmaler oplever pludselig, at han kan se ind i en anden dimension, hvor menneskene er afdøde i vores verden, og langsomt drages den ellers velorganiserede mand ind i et opgør på liv og død i begge verdener.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2000

af

af

Thorkild Brunsborg

d. 18. apr. 2000

Martin Ross, der er reklametegner, kunstmaler og – meget væsentligt - nabo til Kronborg i Helsingør, oplever ganske pludseligt, mens han er ved at hænge billeder op til en udstilling, at han kan se ind i en parallelverden, hvor de øvrige beboere er afdøde i vores verden. Oplevelsen er på én gang voldsom og skræmmende, og det bliver optakten til en særdeles turbulent fase af tilværelsen, som den borgerlige og velorganiserede Martin aldrig havde kunnet forestille sig. Ganske langsomt bliver han draget ind i opgør på liv og død i såvel åndeverdenen som i vores virkelighed. Naturligvis er det én og samme sag, der kæmpes om i begge dimensioner: et uforsonligt opgør mellem jøder og nazister, centreret omkring den berlinske familie Rosenheim, hvoraf de eneste levende afkommere ad trange omveje er endt i København og Nordsjælland efter krigen. Det er Palle Hattings romandebut – han har tidligere skrevet en del sange – og den er overraskende sikker i såvel sprog som komposition. Dette er et tilbud såvel til yndere af okkulte gysere som til krimilæserne Personligt ville jeg have foretrukket to romaner, men jeg må samtidig tilstå, at denne ene kostede mig en del nattesøvn….