Bøger / skønlitteratur / roman

Gehenna - helvede på jord


Beskrivelse


Det mexicanske fængsel La Puerta får besøg af en psykolog med en besynderlig forespørgsel. Han ønsker at komme i enerum med fængslets værste fange. Kort efter er ondskaben ankommet til La Puerta. Gys og uhygge til voksne læsere af dansk horror.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2023

af

af

Merete Trap

d. 19. maj 2023

Det mexicanske fængsel La Puerta får besøg af en psykolog med en besynderlig forespørgsel. Han ønsker at komme i enrum med fængslets værste fange. Kort efter er ondskaben ankommet til La Puerta. Gys og uhygge til voksne læsere af dansk horror.

Miguel Santos var tidligere skolelærer, men er nu fængslet og i isolation, efter at have lemlæstet en teenagedreng. Miguel forstår det ikke selv, men det er som om han kan se ondskaben i andre mennesker. Og når det sker, så forvandler han sig til en dræbermaskine. Men da ondskaben slippes løs i La Puerta, og alle fangerne forvandles til dæmoner, bliver Miguels forbandelse til den vigtigste styrke i kampen mod djævlen selv. Forfatter Jonas Wilmann har en lang række horrorudgivelser bag sig for både børn og voksne bl.a. den prisnominerede Hotellet.

Dette er en virkelig blodig, velskrevet og underholdende horrorroman, om et ondskabens fængsel, hvor djævlen selv kommer på besøg. Det er en vedkommende fortælling om ondskab der slippes fri og skaber helvede på jord, og om det godes kamp mod det onde. Personbeskrivelserne er stærke, og læseren får sympati med hovedpersonerne. God læseoplevelse, som ikke er for sarte sjæle.

Kan sammenlignes med andre gode danske horrorromaner, som fx Et satans arbejde En del af plottet kan også minde om horror-tv-serien "The Walking Dead".