Bøger / faglitteratur

Gearet til innovation : frigiv potentialet og skab en innovativ kultur


Beskrivelse


Anvisninger på, hvordan man i praksis kan sikre implementeringen af innovative tiltag i virksomheder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2013

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 2. maj 2013

Susanne Rubæk har skrevet en bog til ledere og andre, der har en praktisk tilgang til arbejdet med innovation og udvikling.

Susanne Rubæk er cand.scient.adm. og indehaver af konsulentbureauet one:life. Hun har en praktisk tilgang til emnet og hendes mission er at hjælpe læseren med at få innovationen "ud af festtalerne og ind i hverdagen". Hendes metode bygger på fire V'er: Viden, Vision, Virkelyst og Vilje, og bogen er bygget op over de fire begreber. Formen er ordrig og tempoet hæsblæsende, med mange indsatte tekstbokse med citater eller særlige refleksioner over særlige spørgsmål. Emnemæssigt kommer bogen hele vejen rundt, men både sprogligt og indholdsmæssigt har bogen vanskeligt ved at rykke sig fri af fraserne, og det lykkes ikke forfatteren at skabe en bog, der i det væsentlige adskiller sig fra mange andre praktiske anvisninger i innovation skrevet af konsulenter ud fra et enkelt koncept. Bogen er udstyret med stikordsregister og litteraturliste, der også henviser til digitale kilder.

Der er mange om buddet indenfor emnet og fx Trine Nielsens Innovationens ABC fra 2009 henvender sig til samme læserskare.

Frisk men også lidt karakterløs bog som giver anvisning på, hvordan man i praksis kan sikre implementeringen af innovative tiltag i virksomheder.