Franskmanden Henri Babinski (1869-1931) rejste omkring århundredskiftet over hele verden som minengeniør. Det fik ham til at kaste sig over madlavning i fritiden og efterhånden også til at beskæftige sig videnskabeligt med kogekunstens fysiologi. Han samlede opskrifter, raffinerede dem og satte dem ind i en sammenhæng. Det blev i 1907 til en hel lille bog, som stadig voksede, kom i nye udgaver og endelig i sin 5. udgave i 1919 var vokset til det kæmpeværk, der nu er kendt under sin forfatters pseudonym, Ali-Bab som gastronomisk bibel på linie med Brillat-Savarins Smagens fysiologi eller Escoffiers store kogebog. Den første danske udgave udkom i 1944, midt under den tyske besættelse, hvor alt var strengt rationeret, oversat af ingeniør Herman Dedichen. Den blev en stor succes og udkom i et 2. oplag i 1945, men derefter først igen i et fotografisk optryk i 1975, 6. oplag 1986. Det foreliggende nye fotografiske optryk vil stadig kunne "undre og fornøje" gastronomisk interesserede, men næppe blive brugt til praktisk madlavning, dertil er de fleste opskrifter for besværlige, opulente og fulde af ingredienser, som enten er for dyre eller for vanskelige at skaffe i dag.