Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Gangsta rap


Beskrivelse


Ray og vennerne tænker kun på musik. De drømmer om at indspille den vildeste hip hop-cd. På vej mod succes opdager de, at der også er en bagside med vold og bandeopgør.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 2009

af

af

Bo Knudsen

d. 3. sep. 2009

Ungdomsbog der foregår i et rap- og hiphopmiljø i London. Det lille format og forsidens krasse farver signalerer "sej bog" til drenge fra ca. 13 år.

Ray på 15 og vennerne tænker kun på musik. De drømmer om at indspille en hiphop-cd. Da de ryger ud af skolen, hjælper den sympatiske skoleinspektør dem til en ny chance. De får succes med musikken, og vi følger dem ved indspilninger, koncerter m.m. Men snart er der konflikt med en gruppe fra en anden bydel, vold og skyderi. Pladeselskabets direktør står bag, for at øge opmærksomhed og profit. Tema og miljø efterspørges, og den letflydende handling vil nok tiltale de store drenge. Også selvom teksten er meget refererende, og der er svage personbeskrivelser og andre trivi-agtige elementer. Den retlinede skoleinspektør og Rays hurtige skift fra rod til stræbsom sanger er fx som taget ud af min barndoms Flemming-bøgerne. Forfatteren (f. 1958) er engelsk reggaedigter og -sanger.

På flugt (09/16) af forfatteren er i samme lille format, men skrevet med flere facetter i både sprog og indhold.

Jeg har det lidt dobbelt med bogen. Temaet med utilpassede unge, der brænder for deres musik og ser op til tidens kontroversielle rapmusikere, er positivt. Negativsiden er, at der lige under den nutidige historie, både sprogligt og handlingsmæssigt, er lidt for meget gammeldags drengebog.