Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Gandhi - den fredelige oprører


Beskrivelse


Om saltmarchen i 1930, Gandhis fødsel, barndom, ungdomsliv, uddannelse, politiske virke, spændinger mellem hinduer og muslimer, deling i Indien og Pakistan i 1947 samt hans død i 1948. Citatbokse, Årstalsliste.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 2002

af

af

Boy Olesen (skole)

d. 4. juli 2002

På godt 40 sider skal forfatteren rundt om den store personlighed Gandhi. Dette lykkes godt. Gandhis begivenhedsrige liv og virke, bliver behandlet særdeles seriøst, og det er relevante og lærerige kapitler der er udvalgt. Vi kommer ind i historien i 1930 i forbindelse med saltmarchen. Begivenheden bliver brugt som eksempel på Gandhis måde at demonstrere på nemlig ved civil ulydighed. Derefter er bogen bygget kronologisk op begyndende med et langt tilbageblik på hele Gandhis liv, fra barndommen over ungdomslivet og til den begyndende politiske bevidsthed. Kampen mod de britiske kolonister for et uafhængigt Indien og Gandhis modstand mod opdelingen mellem hinduer og muslimer er gennemgående i bogens indhold. Bogen er rigt illustreret med sort hvide fotos og gode undertekster. Gennem hele bogen er der indsat farvede felter med citater af Gandhi. Slutteligt i bogen forefindes en ordliste med forklaring på, de i bogen, svære ord, en litteraturliste, "Vigtige årstal" og et stikordsregister. Bogen er velegnet til såvel emne som projektarbejde, men kan også sagtens læses af fri interesse. Målgruppen er 6.-7.kl. og opefter.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 2002

af

af

Lars Larsen

d. 4. juli 2002

Efter bøger om så forskellige personer som Muhammad Ali, Anne Frank, Fidel Castro, Bill Gates og Martin Luther King kommer nu en biografi om Mahatma Gandhi. Forfatteren kendes fra Martin Luther King, Det sorte Amerikas helt, og hendes bog om Gandhi lever helt op til forventningerne. I bogens 21 kapitler fortæller hun levende og engageret om Gandhis liv og dramatiske død, og hans store indsats i den årelange kamp for Indiens befrielse fra det britiske overherredømme. Gandhis middel var fredelige demonstrationer og civil ulydighed, og hans betydning er uomtvistelig, men bogens kortfattede kapitler fortæller også om religiøse spændinger mellem hinduer og muslimer, som ofte førte til voldelige uroligheder, og som endeligt førte til landets deling i Indien og Pakistan ved den britiske tilbagetrækning i 1947. Ordliste, litteraturliste med danske bøger, hvoraf nogle er temmelig gamle, en årstalsliste samt et stikordsregister afslutter bogen. Velvalgte illustrationer i sorthvid og farve og citatbokse supplerer teksten. Sproget er engageret og letlæst og teksten sat i en stor og læsevenlig typografi. God bog til opgaver og interesserede læsere fra 12 år.



Informationer og udgaver