Bøger / faglitteratur

Gamle roser


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Kirsten Katholm

2008

Målgruppen er de mange, der gerne vil læse om, hvorledes man kan dyrke flotte roser.

Hugo Lykke udgav i år 2000 første udgave af sin bog om roser med titlen Politikens bog om gamle roser. Forfatteren er en faglig kapacitet på området og driver sammen med sin kone en rosenplanteskole på Djursland. I denne nye udgave er der sket en udvidelse, modernisering og bearbejdning af både tekst og billeder. Illustrationerne af de mange rosensorter består af flotte store og små farvefotografier og helsides tegninger af roser fra gamle bøger. Desuden er bogen nu i stort format og udkommer i et layout, der virker gennemtænkt og veltilrettelagt. Bogen indledes med en beskrivelse af forfatteren og hans have og et afsnit om Rosens kulturhistorie. Dernæst følger en gennemgang af 210 gamle roser med omtale og billede af hver enkelt rose. Bogen slutter med en længere vejledning om dyrkning, beskæring og skadedyr samt et register.

Denne nye udgave kan forny og erstatte dels den gamle udgave og dels anden litteratur om gamle roser som fx Mikolajski Gamle roser, 1998 og Höger-Orthner Gammeldags roser, 1996. I 2007 udkom Berings roser af Kirsten Skaarup som handler om historien og glæden ved roser og ikke om dyrkning.

Bogen giver en grundig og overskuelig information og vejledning om at dyrke gamle roser. Den er desuden en flot og inspirerende bladrebog.