Bøger / faglitteratur til børn

Gamle fynske kriminalsager


Beskrivelse


Forfatteren, som er tidligere vicekriminalkommissær med 28 års erfaring fra Rigspolitiets Rejsehold, gennemgår omstændighederne omkring 12 fynske kriminalsager og det efterfølgende opklaringsarbejde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2003

af

af

Flemming Faarup

d. 9. dec. 2003

TV2/Fyn har kørt en serie om gamle fynske kriminalsager. Forfatteren til denne bog har tidligere været ved politiet i 28 år og endte som vicekriminalkommissær ved Rejseholdet, og han var med i en række af udsendelserne. Efterfølgende er der kommet en bog ud af det. Den gennemgår 12 kriminalsager fra Fyn. Det er vidt forskellige sager, der er et rovmord i en biograf, pyromanbrande, det gemte lig i Ladby, drabet på Mona, falskmøntneri, våbensmugling, det firdobbelte drab på Lillebælt, mord på en ung kvinde, skelettet på Skibhusvej, en tysk massemorder i Faaborg, og et gidseldrama i Odense. Endelig sluttes der af med den uopklarede sag om Basses forsvinden i 1966. De enkelte kriminalsager er beskrevet dels ud fra politirapporter, dels ud fra forfatterens egen hukommelse, (forf. har ikke personligt været involveret i dem alle). Det er nok muligt, at tv kan lave nogle dramatiske udsendelser om fortidens forbrydelser, men det er ikke lykkedes forfatteren at dramatisere disse historier. Man skal sandsynligvis være lokal for at finde interesse i at læse om disse historier. Jeg ved ikke om man kan tale om fynske mandelgaver, men der er ikke meget gods i denne lille skrivelse.