Galapagos

En afdød søn af Vonneguts SF-forfatter Kilgore Trout er fortællerstemmen i denne nye roman, der er oversat frisk fra originalmanuskriptet. Han er 1 million år gammel og kan derfor med stortoverblik skue tilbage på de storhjernede menneskers vanvittige måde at behandle kloden og hinanden på i året 1986, hvor verden brød sammen. Til at videreføre menneskeheden er kun nogle tilfældigeflygtninge, der strander på Galapagos-øerne. Det er nogle piger fra en kannibalstamme, en genetisk atomskadet japansk kvinde, en skør og uduelig kaptajn og et par kvinder til. I finoverensstemmelse med Darwins teorier fra Galapagosbesøget videreudvikler menneskene sig fra denne uhomogene arvemasse til små pelsklædte sællignende væsener, der har små hjerner og luffer, og somderfor ikke kan finde ud af at føre krige eller ødelægge deres ø-verden. Denne sort humoristiske skildring af menneskehedens undergang, belyst af talrige litterære citater fra en medbragtsuperdatamat, er typisk Vonnegut med sinblanding af dyb alvor, fantasi og småpjat. Som en utopi om menneskenes behov for små hjerner og som en ironisk bekræftelse af Darwins teorier er detprovokerende, idérig og fantastisk SF. Men med sine mange afsløringer af, hvad der nu skal ske, spænder Vonnegut samtidig ben for den spænding, der også kunne være. For SF- og Vonnegutlæsere. dervil bruge deres store hjerner.

Læs hele vurderingen