Film / fiktion / biografiske film

Gåden om Kasper Hauser


Beskrivelse


Den delvist faktuelle og fascinerende fortælling om Kasper Hauser, som kommer vaklende ind af byporten i en lille tysk landsby en dag i året 1828, efter at have levet hele sit liv i en kælder uden kontakt til omverdenen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. aug. 2008

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 14. aug. 2008

Mest af interesse for dedikerede filmentusiaster, men selve historien om Kasper Hauser, der faktisk er sand, han døde 1833 under i øvrig meget mystiske omstændigheder, bør kunne formidle filmen til lidt flere, men det er nok lidt kultfilm det her.

Werner Herzog (f. 1942) har lavet mange anderledes film, bl.a. fra 1970 Også dværge er begyndt i det små. Skuespillerne er her alene dværge i dværgenes verden, så at beskrive det meget anderledes, der måske endda udfordrer, hvad et menneske er for en størrelse, er gennemgående temaer i Herzogs film. Denne film fra 1974 er i farver og bygger på virkelige hændelser. I en lille tysk landsby vakler en ung mand i 1828 ind af byporten. I alt for stort tøj og uden noget sprog virker han som dumpet ned fra en anden planet. Landsbyens indbyggere tager ham til sig og giver ham et sprog. Han kan så fortælle en grum historie om, hvordan han hele sit liv indtil nu har siddet indespærret i en kælder uden nogen kontakt overhovedet med omverden. Men, der skjuler sig tilsyneladende mere i hans fortid og han jages snart af mystiske kræfter. Fakta er, at man end ikke i dag ved, hvem Kasper Hauser var, og at gåden om ham lever endnu.

Herzog regnes for sammen med bl.a. Fassbinder at høre til det man kalder "New German Cinema". Andre film af ham er fx Også dværge er begyndt i det små fra 1970 og så sent som 2005 dokumentarfilmen Grizzly man.

Der vil nok være en relativ lille efterspørgsel, men filmen er stadig rimelig seværdig.