Gå til hundene

Forfatteren har været litterært ret aktiv indtil nu. Hun udgav sin første digtsamling i 1981 og sin seneste Saltet med ild i 1995. Derudover var hun bl.a. redaktør på Svingfigur med kvindelige digtere 1980-90 og har modtaget flere litterære priser og legater. Dette er hendes første roman, og handlingsmæssigt strækker den sig fra midt i 70'erne til midt i 90'erne, og geografisk fra Vestjylland over København til La Paz i Bolivia. Hovedpersonerne er søstrene Myg og Styg. Vi møder dem første gang i de vilde 70'ere, hvor den kønne Styg (deraf kælenavnet) starter sin afvisning af borgerskabet med en flugt ind i misbrug og en tvivlsom omgangskreds. Myg føjer sig efter normer og andres behov, hun overtager søsterens mand og barn samt får en uddannelse. I fragmentariske billeder oplever vi (måske?) Stygs endeligt i en påsat brand. 20 år senere er Myg på vej ud af et sammenbrud og samtidigt af sted for at lede efter sin søster i Bolivia, hvor hun har set hende i levende live i en drøm. Plottet snittes her og der op af groteske fantasier, hvor en kjole af oksemørbrad og herskernes skjulte øjne i orange paddehattesøjler skildres i et helt dagligdags sprog. Den temmelig åbne slutning skal ikke afsløres her, men bogen fremstår som en blanding af thriller og kønsrolledebatbog på en sådan måde, at den nok vil ramme lidt ved siden af begge genrers målgrupper.

Læs hele vurderingen