En essayagtig roman som ikke så meget "handler om", men snarere "bevæger sig" ud ad både tankespor og helt konkrete fodstier som forfatteren bevæger sig ud ad. En blanding af bekendelser og langsom rejseskildring fra forskellige steder i Europa. Udstyret med et brunt tåget billede fra en skovsti, skal man nok hjælpe romanen lidt på formidlingssporet til den helt rette openmindede læser.

Hvad sker der når man går? Rent fysisk går ud af Bergen og bevæger sig nordpå. Går i egne tanker, går ind i sig selv, går på druk, går løs, går i nogens fodspor, går i hundene måske? Forfatteren reflekterer, mens han går og fører samtaler med store forfattere som Baudelaire, Rousseau og Kierkegaard; han registrerer de fysiske omgivelser samtidig med at han filosoferer og bekender egne oplevelser. Først går fodturen nordpå og siden til det sydlige Europa, hvor han opsøger venner og forfattere både rent fysisk og i ånden. Forfatteren er født i Bergen i 1961, og denne 10. roman er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i år.

Denne specielle genrediffuse roman ligner ikke rigtig noget andet. Men publikum skal findes blandt læsere af filosofiske, eksperimenterende romaner som af Øystein Lønn, Erlend Loe og danske Oscar K. med Brev til Walter Benjamin & Rejsende i litteratur.

Det er en ganske særlig forundringsroman om rastløsheden og oplevelsen ved at gå. Den er ikke svær at læse, men størst udbytte får læseren, som deler de litterære referencer med Espedal.