Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fyrtøjet


Beskrivelse


Soldaten Otto Hundebiss er hårdt såret under 30-årskrigen i 1642. Han snyder Døden og flygter ind i den mørke skov, der er fuld af mysterier og mørk magi. Her møder han Safire, sit hjertes udkårne, får fyrtøjet og forfærdes over de tre varulve, der vogter over hver sin skat.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 2016

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 18. maj 2016

Kunstnerisk gennemført og dyster gendigtning af H.C. Andersens "Fyrtøjet" i romanform med smukke illustrationer. Fra 12 år.

Vi møder vores soldat, Otto Hundebiss, ansigt til ansigt med døden på slagmarken i et vintergoldt landskab i 1642 under 30-årskrigen. Otto flygter ind i den mørke skov, hvor han møder et væsen, der giver ham et sæt terninger, der vil lede ham på vej. Derefter følger en farefuld og skæbnesvanger færd. Om dagen kæmper han mod kulde og sult, om natten hjemsøges han af krigens mareridt, af sin families nedslagtning og af de menneskeliv han selv har taget.

Meget vellykket gendigtning. Eventyrets skelet er genkendeligt, men ellers fungerer det oprindelige eventyr nærmere som inspiration til Gardners mareridtsagtige version, hvor krig og krigstraumer er en vigtig del af historien, og hvor de tre hunde er erstattet af frygtindgydende varulve. Otto, og læseren, befinder sig i en usikker tilstand mellem virkelighed og lurende vanvid. På den måde kommer de oprindelige folkeeventyrs gotiske træk frem, som spejlinger af sindets mørke. Smukt og kraftfuldt illustreret af David Roberts, med kul- og stregtegninger i sort, hvid og rød, der grafisk påvirker teksten. En gennemført lækker udgivelse.

En anden meget fri fortolkning af kendte eventyr er Neil Gaimans Søvn og torne, der bygger på Snehvide og Tornerose.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 14. mar. 2017

af

af

Bent Rasmussen

d. 14. mar. 2017