Bøger / faglitteratur / billedværker

Fritid : en bog om passioner


Beskrivelse


26 beboere fra Arbejdernes Andels Boligforening i Århus fortæller i ord og billeder om deres fritidsinteresser og passioner, der spænder fra hiphop over dukkemageri til klatring.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Torben Wendelboe

2008

Fritiden, denne dyrebare fri tid, hvad laver man i den? Mange dyrker deres passion, og Lone Brock og Anders Bach fortæller i ord og billeder om passionen med bredt budskab til alle med passion - og med interesse for fotokunst.

Passionen, der et mere end en fritidsinteresse og en hobby, det er noget, man brænder for, fortæller fritidskonsulent Lone Brock i sin indledning om de portrætterede, der har det tilfælles, at de bor i Arbejdernes Andels Boligforening i Århus - men ellers spænder i alder fra 10-87. Bogen er bygget op på den måde, at Lone Brock i en række korte portrætter fortæller om beboerne og netop deres passioner. Fotograf Anders Bach viser så i fotos over dobbeltsider personen og hans eller hendes passion - eller måske bedre: personer indlevet i netop deres passioner. Det er meget fine billeder, der fx viser et par i deres elskede kolonihaves overdådighed, kajakroeren med så meget hav til rådighed, lystfiskeren med sit store fluesving over vandet, Harley-elskeren med så megen asfalt endnu under hjulene. Det er meget indlevet, flot skildret og meget fint formidlet i værket, navnlig på fotosiden. Her er portrætter af passioner.

Teamet bag bogen har tidligere udsendt 50 beboerportrætter, 2005, som de nye værk er tænkt som en opfølger på, men den vil have langt bredere appeal via sin formidling af sit tema.

Et bredt appellerende billedværk, der smukt formidler indlevelsen, koncentrationen og glæden ved passioneret at beskæftige sig med noget.


Kristeligt dagblad

d. 2. feb. 2008

af

af

Dorte Remar

d. 2. feb. 2008