Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Frit fald


Beskrivelse


13-årige Mog går på en af Englands værste skoler. I et miljø af vold, ydmygelser og håbløshed har de fleste nok at gøre med at holde hovedet oven vande. Da taberen Duffy mænger sig med Mogs bedste ven, beslutter han sig for at gøre noget.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. jan. 2012

af

af

Mads Overmark

d. 5. jan. 2012

Bogen er tænkt til de læsesvage børn i skolens overbygning, der har behov for at træne indholdslæsning, men andre børn kan også have glæde af den. Bogen kan også bruges til undervisning af voksne.

Jeg-fortælleren, den 13-årige Mog, går på en af Englands værste skoler. I et miljø af vold, ydmygelser og håbløshed har de fleste nok at gøre med at holde hovedet oven vande. En undtagelse er Mogs ven, Chris, som forsøger at gøre noget godt for andre. Da Chris tager hele skolens prygelknabe, Duffy, under sine vinger, føler Mog sig truet og beslutter sig for at fjerne konkurrenten. En intens handling i et trøstesløst miljø, der kryber ind under huden. Sproget er som handlingen; troværdigt og intenst. På den baggrund er jeg næsten villig til at tilgive et hul i handlingen, hvor skolens ny tyran køres i stilling for derefter at forsvinde helt ud af historien. Bogens rå og barske form vil sikkert have appel til nogle af de børn, der synes er bøger er kedelige.

Fortællinger i stil med Bali Rais fra samme serie, og det hverdagsagtige i volden kan godt minde om Stephen Kings måde at skrive på.

En intens og velskrevet fortælling, hvor handlingen vakler enkelte steder. Det er synd, for det virker voldsomt irriterende og forstyrrer helhedsoplevelsen.