Bøger / faglitteratur

Frihandel eller fribytteri : WTO - traktater, konflikter og konsekvenser


Beskrivelse


Om verdenshandelsorganisationen WTO i lyset af den kritik der har rejst sig i de seneste år herunder om de, der arbejder i systemet og de, der mærker konsekvenserne af WTO-beslutningerne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 2001

af

af

Lone Fosdal

d. 3. sep. 2001

De senere år har der været store demonstrationer, somme tider optøjer, ved topmøder i overnationale organisationer som står som eksponenter for nogen af de problematiske sider af globaliseringen, bl.a. WTO. Da aftaler og afgørelser i WTO-regi har stor betydning for den økonomiske udvikling verden over, og da reglerne griber ind i både sociale, sundheds- og miljømæssige forhold, kan der være god grund til at se på hvad det egentlig er for en institution. Der findes kun et par titler på dansk om WTO, og der er derfor gode anvendelsesmuligheder for denne velskrevne og alment tilgængelige debatbog. Journalist Michael Voss beskriver WTO gennem forskellige "sager", fx konflikten mellem USA og EU i anledning af EU's forbud mod indførsel af hormonkød. På den måde kommer bogen med forskellige velkendte emner som omdrejningspunkt rundt om forskellige sider af organisation. Michael Voss har beskæftiget sig med WTO siden slutningen af 90'erne. Hans holdning er grundlæggende kritisk, men også åben og nuanceret, så foruden som indlæg i en debat giver bogen også god information. Jeg savner dog et afsnit med fakta, tidstavle og lignende til et hurtigt overblik. Der er link- og litteraturliste og en forkortelsesliste.


Salt

Årg. 10, nr. 5 (2001)

af

af

Peder Thorning

Årg. 10, nr. 5 (2001)



Informationer og udgaver