Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Frida ringer 112


Beskrivelse


Frida og Asli leger på isen. Asli står på skøjter, og Frida kører på cykel. Der er et skilt ved isen, hvor der står "Isen er usikker", men Asli siger pyt: Jeg var ude på isen i går og den er stadig tyk. De har det sjovt lige indtil -.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. mar. 2014

af

af

Inge Lykke

d. 20. mar. 2014

Til den første selvstændige læsetræning til børn fra 6-8 år.

Bogen er illustreret med farvede tegninger hen over dobbeltopslag, som teksten på tre til syv små korte sætninger, er sat ind i. Tegningerne er karikerede. Fx er figurernes arme tegnet tændstiktynde og lange, mens hænderne er meget store. Frida og Asli (som bærer tørklæde) leger på isen. Asli på skøjter og Frida på cykel. De leger, at den store trold er efter Batmann. Da Asli laver et højt hop, går hun gennem isen og havner i det kolde vand. Asli beder Frida om hjælp, men i stedet for at hjælpe ringer Frida 112, og kort tid efter er ambulancen der. Asli bliver reddet op af vandet og kørt på hospitalet. Alt foregår ganske udramatisk. I illustrationerne er to lyserøde fugle, som lever sig ind i historien. De holder sig for øjnene, når det går galt, de peger på skiltet med "Isen er usikker", eller de snakker med en snemand.

Til samme målgruppe findes Tante Fjas bøgerne og fx bøgerne om Liva i serien Super let ps. Den nye bog er modsat de nævnte i hardback.

Fin lille letlæsningbog om to pigers leg på en usikker is. Bogen kan give anledning til en snak om, hvad det vil sige at ringe 112.