Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fribytteren og Dødningehoved-søen


Beskrivelse


Helten, en noget afdanket ridder, er på jagt efter et job, hvor han kan tjene lidt penge. Med et er han rodet ind i et eventyr med en fortryllet kongekrone, hekse og masser af tæsk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. apr. 2004

af

af

Bo Knudsen

d. 30. apr. 2004

Sjov og spændende bog lavet af den populære duo, der også har lavet serierne Møggård og En historie fra Kanten. Her er det dog ikke den skøre parodi på fantasygenren, men nærmere en pastiche på en hårdkogt krimi, i bedste Chandler-stil. Hovedpersonen, en noget afdanket ridder, er på jagt efter et job, hvor han kan tjene lidt penge. I en ussel udørk, langt fra de festlige ridderturneringer, påtager han sig en opgave med at hente en fortryllet kongekrone. Og med ét er han midt i et eventyr med hekse, blodige kampe, lusk og tæsk. Helten kunne være detektiven Philip Marlowe placeret et andet sted i en anden tid. Han fortæller sin historie direkte til læseren i en herlig underdrevet og sarkastisk stil. Det er et kort og enkelt eventyr, vores helt er ude i. Stilen og beskrivelserne af miljøet og de groteske personer er mindst lige så vigtig. Og jeg tror stilen vil tiltale mange fra ca. 11-12 år. Og trods vold og blod vil jeg mene, at bogen også kan læses op fra ca. 8-9 år. Humoren ligger her udelukkende i teksten og ikke som i tidligere bøger både i tekst og illustrationer. De s/h tegninger, der fylder ca. halvdelen af bogen, vægter det uhyggelige og groteske, og de er rigtigt gode. Stewart og Riddell passer som sædvanligt godt sammen. Bogen lover ikke fortsættelser, men der er da stof til en serie.



Informationer og udgaver