Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Frederiks følehorn


Beskrivelse


Fantasidyret Frederik har to fantastiske følehorn, der er så følsomme, at han kan mærke ting andre ikke kan. Billedbog om at være ekstra følsom for børn fra 4-6 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. nov. 2020

af

af

Marianne Agger

d. 6. nov. 2020

Fantasidyret Frederik har to fantastiske følehorn, der er så følsomme, at han kan mærke ting andre ikke kan. Billedbog om at være ekstra følsom for børn fra 4-6 år.

Frederik er et fantasidyr, der bor ude i skoven med sin mor og lillebror. Efter en lang dag med larm og indtryk, kan Frederik bedst lide at sidde alene og lave ingenting. Frederiks fintfølende følehorn giver ham særlige sanser. Hans øjne, ører, næse, mund og hænder arbejder sammen med følehornene, og derfor kan han sanse ting, som andre ikke kan. Fx kan han høre andres følelser og opsnuse skjulte hemmeligheder. Men nogle gange begynder hans følehorn at summe, dirre og blive varme. Så er der sket for meget, og Frederiks hoved bliver fyldt med tanker. Frederik finder trøst i morfars gamle breve og hos sin bedste ven, der støtter ham. Dette er Steven Gielis' danske debut. Carolien Westermann har bl.a. illustreret Kaninen, der så gerne ville flyve.

Vi er alle forskellige, og nogle er mere følsomme end andre overfor indtryk og sansninger. Frederik fortæller på en fin måde, hvordan det føles at være ekstra følsom, og bogen viser, at det er helt okay at være, som man er. De søde tegninger illustrerer Frederiks forskellige sindsstemninger og sætter spot på vigtige ting i fortællingen.

Billedbøger, der handler om at være særlig sensitiv, er fx serien om Viola med bl.a. Viola går i børnehave.



Informationer og udgaver