Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fragments - anchor eller ansvar


Beskrivelse


Drengene spiller CS-GO, men Jeppe har personlige problemer og trækker holdet ned - han er "anchor". Skal han forlade holdet? 4. del i serien "Go Gaming" til spil-interesserede børn fra 9 år samt andre, som vil vide noget om CS-GO.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. aug. 2020

af

af

Henriette Camilla Jensen

d. 19. aug. 2020

Drengene spiller CS-GO, men Jeppe har personlige problemer og trækker holdet ned - han er "anchor". Skal han forlade holdet? 4. del i serien "Go Gaming" til spil-interesserede børn fra 9 år samt andre, som vil vide noget om CS-GO.

Amir, Otto, Thor, Asger og Jeppe spiller stadig CS-GO sammen. De spiller svære kampe for at kvalificere sig til turneringen Ultimative. Jeppe er ufokuseret i kampene og spiller dårligt. Han har problemer derhjemme, hvor forældrene har svært ved at forstå, at både Jeppe og hans storebror David laver andet i stedet for at tage ansvar for skolen og lektierne. Der bliver råbt og diskuteret meget, og som regel ender det med, at en af drengene smækker hårdt med døren. Jeppe føler sig som "anchor", fordi han svinger i sit spil, og da træneren Sander nævner, at Jeppe måske skal skiftes ud, starter en masse negative tanker hos Jeppe. En dag til træning sidder der pludselig en ny spiller på Jeppes plads, så måske er Jeppe allerede blevet skiftet ud? Bogen har 19 kapitler med sort-hvid-billeder fra scener i computerspillet samt en afslutning med ordliste og forklaring til spillet.

Her er endnu en god bog i en god serie. Denne bog handler om relevante problemer for de spille-glade børn med uforstående forældre og balancen mellem spil og skoletid, heldigvis med en god løsning, som kan inspirere både børn og forældre til at finde en løsning sammen.

En anden god gaming-serie er "Gamerz", fx De ukendte.