Bøger / faglitteratur

Fra Ulkebøl til Superligaen : en toptræners opskrift på succes


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

Egen trænerudvikling ; Fodboldfilosofi ; Træningsplanlægning i praksis ; Træningselementer ; Teambuilding/teamspirit ; Trænerteam og andre tætte samarbejdspartnere ; Klubbens miljø og værdier ; Fremtiden i dansk fodbold ; 3. halvleg


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. maj 2000

af

af

Henrik H. Pedersen

d. 15. maj 2000

Poul Hansen (f. 1953) blev i 1999 kåret som årets træner i fodboldens hjemlige Superliga. Han var da træner for Lyngby, hvilket stadig er tilfældet. Han er desuden kommentator for Danmarks Radio. Her bruger han flittigt et udtryk som "enorm energi", i øvrigt på klingende sønderjysk. Dette udtryk er også at finde i bogen, som giver et glimrende indblik i en moderne topprofessionel fodboldklub. Poul Hansens teoretiske ballast er solid, med studier i idræt og erhvervelse af diverse DBU diplomer. Hans trænererfaring er hentet i serie 1-klubben Ulkebøl og diverse divisionsklubber. Bogen handler selvsagt om Poul Hansens trænerkarriere, og måske mere væsentligt, om den udvikling der er sket indenfor professionel fodbold i Danmark de seneste år. Desuden kommer Poul Hansen godt omkring dagligdagen i klubben. Bl.a. er gengivet et skema for en ganske almindelig uge, heriblandt Poul Hansens træningsplan. Her vises grafisk hvordan spillerne vha. forskellige øvelser kan forbedre deres spil. Ikke ulig tidens trend, er begreber som Teambuilding eller Teamspirit også vigtige. Poul Hansen kommer her ind på hvordan man motivere spillerne og hvordan man udvikler et hold. Afslutningsvis tegner han et positivt billede af dansk fodbolds fremtid. En fin bog for fodboldkendere,trænere og idrætsstuderende.