Bøger / faglitteratur til børn

Fra serie 2 til Champions League


Beskrivelse


Herfølge Boldklubs historie fra 1921-2001.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juni 2001

af

af

Per Månson

d. 25. juni 2001

Sidste års Danmarksmestre, Herfølge Boldklub, der i år har 80-års-jubilæum, måtte desværre rykke ned i år. Som et plaster på såret får klubben denne meget fine bog, der dels beskriver klubbens historie og dels giver et meget interessant kig bag kulisserne. Første afsnit om landsbyklubbens imponerende vej gennem fodboldrækkerne er et meget traditionelt hyldestskrift, hvor klubben sammenlignes med den grimme ælling, som ingen regner for noget, men som ender med at slå dem alle. I de øvrige kapitler om bestyrelse, klubdirektører, trænere, spillere og fanklub er der derimod mere tale om nok venlig men også kritisk journalistik, hvor også problemerne får en grundig behandling. Det gør bogen til et interessant indblik i ikke blot Herfølge, men i hele den professionelle fodboldverden. Forfatteren, der er journalist og tidligere en kort overgang manager i klubben, har talt med en lang række nøglepersoner både på og udenfor banen og får givet et meget komplekst billede af den virkelighed, der råder ikke mindst udenfor stadion: indblik i træningsmetoder, bestyrelsesarbejde, kontraktforhandlinger, spillersalg og meget mere. Det bliver dermed en bog for alle, der vil vide mere om fodbold, og altså ikke kun en fanbog for Hærfuglene.