Bibliotekernes vurdering
d. 18. sep. 2017
af
af
Hamide Kara
d. 18. sep. 2017
Om en af Danmarks mest kendte erhvervssucceser. For læsere som vil bag om Damgaard Data's tilblivelseshistorie.
Forfatter og blogger Hans Peter Bech har beskæftiget sig med IT-virksomheder i 30 år, og selv arbejdet for Damgaard Data i perioden 1997-2001. Ideen til at skrive om Damgaard Data fik han, da han skullle forberede kurser for tyrkiske topchefer i den tyrkiske softwareindustri: "... som et eksempel på, hvordan en virksomhed fra et lille land på få år kunne opnå store resultater." Bech skriver, at brødrene Erik og Preben Damgaard startede deres egen virksomhed i en alder af bare 21 og 23 år. Virksomheden omsatte nogle år senere for millioner og havde 100 medarbejdere. "Både Erik og Preben er overbeviste om, at Damgaard har produkt- og ledelsesmæssigt potentiale til at blive en global leverandør af ERP-systemer. De er også overbeviste om, at den virksomhed, der formår at blive markedsleder, vil få det betydeligt lettere end de virksomheder, der ligger på tredje- og fjerdepladsen eller endnu længere nede på ranglisten." I bogen findes private fotos, ordforklaring og oversigt over kronologien i produkterne fra Damgaard Data.
En detaljeret lærebog om forretningsmæssig succes, som kan være en udfordring hvis man ikke på forhånd har kendskab til industrien. Ved tvivl om definitioner og fagudtryk, hjælpes læseren med at forstå den tekniske og industrimæssige virkelighed.
En anden titel om dansk erhvervssucces er: Miraklet i LEGO.