Film / fiktion / komedier

Four lions


Beskrivelse


Omar er leder af en lille gruppe inkompetente britiske muslimske mænd, der planlægger at starte hellig krig ved bl.a. at sprænge den lokale moské i luften! Bomberne skal bl.a. fremstilles af farlige stoffer, som de har købt på Amazon.com.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2011

af

af

Jane Anja Ankerstjerne

d. 9. maj 2011

Filmen henvender sig til et bredere ungt publikum over 15 år, der gerne vil more sig over noget, der normalt ikke er forbundet med humor.

Omar er leder af en lille gruppe inkompetente britiske muslimske mænd, der planlægger at starte hellig krig ved bl.a. at sprænge den lokale moské i luften! Bomberne skal bl.a. fremstilles af farlige stoffer, som de har købt på Amazon.com og hentet i den lokale butik. Intet mistænkeligt i det! Barry er konvertit, men som han selv siger, den der er mest Al-Qaeda i gruppen. Faisal er den lidt skøre, der fx forsøger at overtale en krage til at blive flyvende selvmordsbomber for at skåne sig selv. Waj og Omar kommer i træningslejr i Pakistan, men bliver fluks sendt hjem, da Waj opfører sig som Rambo og næsten afslører lejrens eksistens. Hvordan skal det dog gå de kiksede terrorister? Filmen er Chris Morris' debutfilm på det store lærred. Han har indtil nu hovedsageligt instrueret til tv. Filmen gik i de danske biografer og vandt bl.a. en BAFTA-pris.

Filmen minder lidt om en mellemting mellem Monty Python og Olsen-banden. Humoren er i stil med en moderne udgave af Life of Brian og This is Spinal Tap.

Chris Morris leger her med tanken om, at ikke alle terrorister er de skarpeste knive i skuffen. Det kommer der en del sjov ud af. Udmærket sort satirisk komedie, der ikke kunne blive mere politisk ukorrekt, men som man ikke kan undgå at trække på smilebåndet af.


Politiken

d. 7. okt. 2010

af

af

Søren Vinterberg

d. 7. okt. 2010


Berlingske tidende

d. 7. okt. 2010

af

af

Ann Lind Andersen

d. 7. okt. 2010


Information

d. 7. okt. 2010

af

af

Christian Monggaard

d. 7. okt. 2010


Kristeligt dagblad

d. 7. okt. 2010

af

af

Søren Hermansen

d. 7. okt. 2010