Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Forurening og erosion : kan vi gøre noget?


Beskrivelse


Pandaen Ginkgo ved en masse om natur og dyreliv. Han fortæller vennerne Mia og Magnus om jordbunden, og hvor vigtig den er. Men mange steder tørrer jorden helt ud på grund af forurening og drivhuseffekten. Med aktivitetsforslag. Billedbog for 5-8-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2020

af

af

Ole Laursen

d. 16. sep. 2020

Pandaen Ginkgo ved en masse om natur og dyreliv. Han fortæller vennerne Mia og Magnus om jordbunden, og hvor vigtig den er. Men mange steder tørrer jorden helt ud på grund af forurening og drivhuseffekten. Med aktivitetsforslag. Billedbog for 5-8-årige.

Bøgerne omhandler på forskellig vis naturen, og de problemer menneskene skaber via forurening, skovrydning og udpining af Jorden. Alle bøger er rammefortællinger, hvor Ginkgo fortæller børnene Mia og Magnus om, hvad der sker, når vi ikke passer på naturen. Serie med titlen "Hvad siger Ginkgo?" Illustrator har illustreret en håndfuld andre billedbøger, fx Musik.

Det er særdeles relevante emner, bøgerne fortæller om. De har ganske meget tekst, som er ret "voksen". Svære ord som "tempereret", "genbank" eller "artsrige" forklares kun i mindre omfang, så det vil i høj grad være op til oplæseren at gøre. Illustrationerne er akvarel og stregtegning, og dyr samt mennesker er fremstillet ret nuttede. Jeg synes, teksten og illustrationerne signalerer forskellige aldersgrupper. Teksten er primært til 6-8 år, mens billedsiden mere vil henvende sig til 4-5-årige. Men bøgerne rummer megen viden om og eksempler fra naturen.

De behandlede emner dækkes kun sporadisk af andre billedbøger. Hva' så, isbjørn? omhandler global opvarmning, drivhuseffekten og isen som smelter.