Bøger / faglitteratur

Fortællinger fra U'et : teori U omsat i liv, læring og lederskab


Beskrivelse


»årtiets vigtigste ledelsesbog« har Steen Hildebrandt sagt om Otto Scharmers bog Teori U. Nu kommer den første danske bog om de erfaringer og dybtgående forandringsprocesser en række danske organisationer og ledere har haft med brugen af Teori U. I deres personlige lederskab, organisationsudvikling og de læreprocesser, som de har været gennem. Fortællingerne inspirerer til både undren og nysgerrighed, til at sanse og mærke samt igangsætte konkrete og nyskabende handlinger såvel i menneskers personlige liv, som i det liv der udfolder sig i organisationer og i lederskabet. Fortællinger fra U'et tager udgangspunkt i Otto Scharmers Teori U, som er en brobygger mellem klassisk ledelses- og organisationsteori og erfaringer fra både det personlige og faglige liv. Brobygningen gør det muligt at ændre relationer og samspil mellem helheden og dele i organisationer. Fortællinger fra U'et indeholder fortællinger, der er båret af personlige erfaringer og overvejelser, hvor forfatterne på forskellig vis forsøger at forstå, undersøge og omsætte Otto Scharmers teori til praktisk handling. Med noget så nyt og anderledes giver det anledning til både begejstring og tvivl, undren og kritisk refleksion, åbenhed og sanselige øjeblikke, hvilket afspejles i fortællingerne. Fortællinger fra U'et henvender sig til ledere og medarbejdere, praktikere og teoretikere, konsulenter og undervisere; til dem, der kender Teori U godt, og til dem som begynder her. Med bidrag af: Lone Belling, Thomas Gerstrøm, Steen Hildebrandt, Michael Stubberup, Finn Kollerup, Thorkil Molly-Søholm, Kirsten Mellor, Birgit Toft, Ragnhild Christensen, Anne Mølholm, Karen Boel Tidemand, Tina Bue Frandsen, Hans Henning Nielsen, Finn Thorbjørn Hansen, Ann Charlotte Thorsted, Morten Ziethen.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 2010

af

af

Jytte Bræmer

d. 2. juni 2010

For alle med interesse for personlig, faglig, ledelsesmæssig og organisatorisk udvikling.

Otto Scharmers U-teori er blevet meget udbredt i såvel kredse, der beskæftiger sig med personlig og faglig udvikling som i miljøer, hvor dannelse er omdrejningspunktet. Også i ledertræningsforløb og alle mulige former for organisatorisk udvikling har den vundet stor indpas. Bogens primære indhold er en række fortællinger, hvor mennesker beretter om, hvordan de personligt har anvendt U-teorien. Det kan være som ramme for eksistentiel vækst i en proces i naturen, eller som grundlag for et coachingforløb. Andre fortæller om, hvordan den er anvendt i organisationer, i læringsprocesser eller som udgangspunkt for kreative procesforløb. Den vil primært rette sig mod folk, der i forvejen er fascineret af tænkningen, hvor begreber som presencing, en sammentrækning af ordene presence og sensing, det at være sansende og nærværende i nuet, er centrale. Bogen vil formodentlig blive central på en masse efteruddannelsesforløb, i konsulentsammenhænge og i det hele taget få en meget stor og bred målgruppe.

Lægger sig op ad bogen, der præsenterer teorien, Scharmer:Teori U : lederskab der åbner fremtiden mod en ny social teknologi - presencing, 2009.

En bog, der indeholder personlige fortællinger fra mennesker, der har anvendt Otto Scharmers U-teori i mange forskellige sammenhænge, med stor målgruppe.


Danske kommuner

Årg. 41, nr. 26 (2010)

af

af

Tom Uldahl Christiansen

Årg. 41, nr. 26 (2010)


Pædagogisk psykologisk tidsskrift

Årg. 48, nr. 2 (2011)

af

af

Henning Strand

Årg. 48, nr. 2 (2011)


Pædagogisk psykologisk tidsskrift

Årg. 48, nr. 2 (2011)

af

af

Henning Strand

Årg. 48, nr. 2 (2011)