Bøger / faglitteratur / interviews

Forelsket som 50-årig : kvinder fortæller om at begynde at et nyt liv


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Baseret på samtaler med 12 kvinder mellem 45 og 60 år berettes om kvindernes liv og kærlighedsforhold.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 1998

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 16. okt. 1998

Noget så sjældent som populærpsykologi oversat fra tysk. Populærpsykologi er måske ikke den helt rigtige betegnelse, for bogen består, når der ses bort fra forord og den annoterede litteraturliste på 2 titler, af 12 beretninger fra kvinder i aldren 46 til 61 år. Hovedparten er historier om dybere, bedre og lykkeligere kærlighed og dermed livskvalitet end tidligere oplevet. Dog er der et par eksempler af mere problematisk karakter, hvor hovedpersonen fortsat hænger fast i ufrugtbare mønstre. Forfatteren - 50-årig, forelsket journalist - har interviewet og bagefter redigeret til sammenhængende, velskrevne fortællinger. Hun har gjort bl.a. den interessante iagttagelse, at størsteparten af kvinderne har gået i terapi som følge af svære livskriser. Krisen har modnet og givet plads for et rigere følelsesliv, som har åbnet op for stærkere kærlighedsforhold. Her er masser af psykologi og erkendelse. Om samme emne har Kjeld Koplev og Marianne Koester skrevet Moden kærlighed, 1998, som er mere utraditionel, men jeg foretrækker nærværende bog, fordi den virker mere autentisk, regulær og synlig i sine intentioner. Den vil kunne nydes af midaldrende (nok mest kvinder) i samme tilstand eller med længsel derefter.