Johanne Hildebrandts nyeste roman er en gyserroman, der blander satanisme, åndetro og dæmoner med samisk oldgammel kultur, riter og arkæologi. Den vil kunne anvendes til de læsere, der elsker romaner med okkulte elementer

.

Forbandelsen udspiller sig dels i nutiden hos en kvindelig arkæolog, der ad vanvare kommer til at frisætte en dæmonisk kraft, da hun opdager og udgraver et kvindelig i Nordlandet. Dels foregår den i år 912 hos samiske folk, der har åndeverdenens trusler og eksistens tæt inde på livet. Romanen blander det hele effektivt sammen og vil givet tiltale læsere med sans for det overnaturlige. Sprogligt er romanen fin, handlingstråden godt fremadskrivende. Forsiden viser en kvinde i silhuet mod en stormfyldt og lyn-knitrende himmel. Det okkulte er desværre ikke meget tydeligt i illustrationen, der mere signalerer uhygge, men bagsideteksten sælger varen

.

Forfatteren har tidligere fået udgivet serien Sagaen om Valhal, der udspillede sig i vikingetiden og handler om nordiske guder

.

Forbandelsen er en effektiv okkult gyser, der blander arkæologi, kvindeliv, dæmoniske kræfter og nutidsliv. Forfatterens tidligere serie fra vikingetiden har skaffet hende en trofast læserskare, der ikke vil blive skuffet over denne. Hvis man er stereotyp er dette en kvindelig Da Vinci mysteriet-roman med samme let fordøjelige indhold og holdbarhed. Dog nok ikke effekten i forhold til pr

.