Bøger / faglitteratur / vejledninger

Forældrenes guide til Minecraft


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 2017

af

af

Frederik Nielsen

d. 4. dec. 2017

Minecraft er et populært spil, men det kan være svært for udenforstående voksne at forstå, hvad det går ud på. Her en en guide til forældre og andre voksne, der gerne vil vide mere om Minecraft-universet.

Bogen hjælper med alt det grundlæggende og giver desuden et indblik i, hvad mange børn spiller når de spiller Minecraft. De forskellige udgaver af spillet gennemgås til de forskellige platforme samt hvordan man starter spillet og en gennemgang af de forskellige spiltyper: kreativ-, overlevelses- og harcore-tilstand. Der er gode fif og advarsler mod de mange skadelige programmer og virus man risikerer at få med, når man installerer forskellige udvidelser. Der er forslag til at tale med børnene om, hvordan man opfører sig på nettet og i online spil, når man ikke kan se dem man spiller med, og der er hjælp at hente i situationer hvor barnets spilletid tager overhånd. Endelig er der en grundlæggende ordforklaring til Minecraft, så man kan blive rustet til at spille sammen med sit barn eller tale med dem om det.

Bogen giver forældre en chance for at få noget ud af Minecraft, selvom de ikke er computerspilsvante. Det er ikke en manual til spillet, og man bliver ikke nødvendigvis bedre til det, men man får redskaber til at få gode oplevelser og hyggelig tid sammen med børnene og en bedre forståelse for spillet. Bogen er let forståelig og kommer fint rundt om emnet.

I stil med Beskyt dit barn på nettetBørn & sociale medier og Børn & sociale medierI stil med Beskyt dit barn på nettet og .