Bøger / faglitteratur til børn

For første gang : kys, kærlighed og sex


Beskrivelse


Bogen giver konkrete svar på konkrete spørgsmål og kommer omkring en lang række emner som fantasier, følelser, kærlighed, jalousi og manglende selvtillid.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2008

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 22. juli 2008

Fagbog til seksualundervisning og -oplysning for unge fra 11-12-årsalderen (6. kl.). Bogen kan bruges som opslagsbog, men også som undervisningsbog.

Bogen, som er oversat fra tysk, besvarer åbent og objektivt spørgsmål, som unge kan stå overfor i puberteten. Den behandler de sædvanlige emner som kroppens udvikling, puberteten, det seksuelle samvær, graviditet og fødsel, prævention og abort. Derudover besvarer den på en overskuelig og meget sober måde spørgsmål som hvad kærlighed er, manglende selvtillid og hvordan man sætter grænser i et forhold. Brevkassespørgsmål med spørgsmål i et ungdommeligt og friskt sprog, der vil appellere til målgruppen. Mellem de enkelte kapitler kan læseren teste sin viden. Der er desuden register, relevante danske adresser, internetsider samt litteraturforslag. Bogen bruger de "officielle" betegnelser for mandlige og kvindelige kønsorganer, og nøgne mennesker er fremstillet som stregtegninger. Teksten er letlæselig og velskrevet og sat i to spalter. Bogen har en god forside, et meget indbydende layout og er fyldt med fotos af unge på alder med målgruppen. Forfatteren er læge og har udgivet en del bøger, hvoraf to er udkommet på dansk.

Der er i de sidste år kommet en del bøger for målgruppen om sex. Denne minder i indhold om forfatterens tidligere bog for en lidt yngre målgruppe, Stor, større, voksen, 2006.

Indbydende og oplysende bog til seksualundervisning og de unges egen læsning om et emne, der optager dem alle. Bogen er et fint supplement til andre bøger om emnet.


Unge pædagoger

2010, nr. 6

af

af

Jesper Larsen

2010, nr. 6