Svend og hans kone Irene nærmer sig pensionsalderen og beslutter sig for at vende tilbage til Danmark efter 12 år i Grønland. Rolig roman til læsere af hverdagsromaner

.

Efter 12 år i Grønland flytter Svend og Irene til Næstved. Her genoptager Svend kontakten med sin gamle ven Asbjørn, der efter store forandringer i sit liv nærmer sig et sammenbrud. Irene vælger hurtigt at gå på efterløn og hellige sig sine kreative sysler, mens Svend stædigt holder ved sit lærerjob, til han kan gå på pension. Lærerlockout og arbejdstidsreformen sætter et kedeligt punktum for hans arbejdsliv. Men fornyet glæde ved botanik kickstarter hans nye liv som pensionist. Dette er tredje bog om Svend og Irene. Klaus Møller har tidligere skrevet 

Vores vej

---

---

 og 

Vor nordlige vej

---

---

 om ægteparret

.

En rolig fortælling om livet, når man nærmer sig pensionsalderen. Der er selvbiografiske træk i romanen, som er skrevet med korte sætninger i et næsten lyrisk sprog. Det er en lidt vemodig fortælling om at sige farvel til venner og det gamle liv, men alligevel se fremad. For det er også en fortælling med livsglæde og optimisme over nye venner, og det nye liv, man selv kan skabe efter arbejdslivet er overstået. Bogen kan læses uafhængigt af de to foregående bøger

.

Beskrivelser af hverdagen når man er blevet ældre og et arbejdsliv er slut, kan man også finde i Aggi Jensens biografier og Claus Grymers romaner og digte

.