Bøger / skønlitteratur / roman


Beskrivelse


Kollektiv, socialrealistisk roman, der giver et tidsbillede og et øjebliksbillede af en række skæbner i en vestjysk provins i 1970'erne.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2011

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 27. maj 2011

For læsere, der sætter pris på socialrealistiske romaner, hvor handlingen udspiller sig i den danske provins i en ikke alt for fjern fortid.

Forfatteren er uddannet historiker, men virker i dag som præst og har været udsendt som feltpræst til nogle af verdens brændpunkter. Han giver et ugelangt øjebliksbillede af et lille samfund i Vestjylland i 1972, hvor OL i München, præget af et gidseldrama, den kommende afstemning om medlemskab af EF og to halvstore skolekæresters forsvinden danner baggrund. I et jævnt og afdæmpet sprog opruller han på kalejdoskopisk vis en række skæbner i et provinssamfund i forandring. De mange synsvinkelskift kan gøre det svært at forholde sig til hele det store persongalleri, hvor bl.a. sociale forskelle influerer på personernes liv, men især de halvstore børn, ikke mindst drengene, og deres anstrengte forhold til forældre og lærere og deres indbyrdes magtkampe er vedkommende beskrevet.

Forfatteren har tidligere udgivet sine erindringer og flere romaner med vidt forskellige temaer. Denne hverdagsrealistiske roman placerer sig i den jævne ende af genren, hvor forfattere som John Nehm, Henning Mortensen og Bent Vinn Nielsen har præsteret noget af det bedste.

En kollektiv, socialrealistisk roman, der giver et øjebliksbillede af et vestjysk provinssamfund i den nære fortid, og selv om den ikke placerer sig i genrens top, vil den kunne interessere læsere med kendskab til tiden og miljøet.


Berlingske tidende

d. 20. juli 2011

af

af

Niels Houkjær

d. 20. juli 2011


Kristeligt dagblad

d. 19. juli 2011

af

af

Vibeke Blaksteen

d. 19. juli 2011