Bøger / faglitteratur til børn

Før dinosaurerne


Emneord



Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. juli 2014

af

af

Inge Lykke

d. 31. juli 2014

Til børn fra 6 til 12 år. Billedbog for de yngste og læs selv for de ældste. Kan også bruges som opslagsbog.

Bogen sætter fokus på nogle af de skabninger, der levede på Jorden fra før dinosaurerne til menneskets fremkomst. Bogen er bygget op omkring tolv store billeder af optrin med dyr fra forhistorisk tid. Der er rejeagtige monstre, havskorpioner, kæmpeedderkopper og guldsmede, gigantiske hajer og store landrovdyr. Opslagene er fra Kambrium, Devon, Karbon og Perm. På billederne er numre ved dyrene, og i billedteksten kan man læse, hvad dyrene hedder, og hvilke handlinger de er i gang med. På hvert opslag er et dyr valgt ud og tegnet sammen med et barn, så størrelsesforholdet anskueliggøres. Illustrationerne er vellignende farvede computertegninger. Teksten er sat med stor og åben typografi. Forrest er en oversigt med Jordens seks geologiske perioder, og bagerst er en dyrefortegnelse, ordliste og stikordsregister.

Fra 2012 findes Livets historie i serien De små fagbøger. Den nye bog er sværere at læse, fordi der bruges en del fagudtryk, og fordi der nævnes mange lange, svære navne på de forhistoriske skabninger.

Dette er en bog fyldt med flotte forhistoriske monstre tegnet i den vegetation, de engang har levet i. Er man ikke en nørd på området, vil det være en god idé at starte med at bruge bogen som opslagsbog, da det kan være svært at holde styr på alle de nye ord, man støder på.