Bøger / faglitteratur

Fødselstraumet og dets betydning for psykoanalysen


Beskrivelse


Om det psykiske resultat af det smertefulde i at komme til verden. Ser på fødslen som baggrunden for al senere angst, og en oplevelse som ubevidst præger os livet igennem.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. aug. 2002

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 27. aug. 2002

Der er tale om en psykoanalytisk klassiker fra 1924, der først nu foreligger i dansk oversættelse. Otto Rank tilhørte den psykoanalytiske kreds omkring Sigmund Freud, hvem bogen ærbødigt er tilegnet. Da han er noget yngre, bygger han videre på de grundidéer omkring menneskepsyken, som Freud udviklede i sidste halvdel af 1800-tallet. Med nærværende udgivelse kom det til et brud med mesteren, fordi Rank dermed flyttede perspektivet i den tidlige barndom fra ødipuskomplekset tilbage til fødslen, hvorved fokus blev flyttet fra den faderlige fallos til moderskødet. Fostertilstanden er karakteriseret af ubegrænset tilfredsstillelse. Fødslen er derimod en overvældende angstfyldt oplevelse, der sætter sig som et uovervindeligt traume, hvorfor mennesket altid vil have et ubevidst ønske om tilbagevenden til moderskødet. Rank argumenterer gennem skriftet for sin teori med de klassiske psykoanalytiske temaer fra det ubevidste dvs. drømme, neuroser, seksualitet, angst, kunst og religion. Man skal være godt inde i psykoanalytisk tankegods og diskussion, for at få det fulde udbytte. Derfor vil den have interesse for en ret snæver kreds.


Politiken

d. 3. jan. 2003

af

af

Christian Braad Thomsen

d. 3. jan. 2003



Informationer og udgaver