Næsten tredive år efter udgivelsen er Ursula Wölfels lille indianerroman nu oversat fra tysk af Arne Herløv Petersen. Husker man Zigøjnermånen er forventningerne næsten større, end bogen kanindfri. Sammenlignet er der nu også en del indianerbøger, der ligger i toppen, og dem når Flyvende Stjerne ikke. Alligevel gør sprog, komposition og indhold den til en læseværdig bog formellemtrinnet. Handlingen er henlagt til 1890'erne, hvor de sidste sortfodsstammer endnu forsøger at klare sig med bisonjagten som livsgrundlag. Det er problemet, bogen vil belyse, samtidig medskildringen af den seksårige Flyvende Stjerne og hans liv blandt børn og voksne i lejren. Hans stræben efter at høre til blandt de store fortæller meget om de små og større børns vilkår, lege ogopdragelse med voksenlivet for øje. Men ingen, uden medicinmanden, mener, at han er stor nok til at høre om, at de hvide er skyld i de mislykkede bisonjagter. Sammen med Græsfugl rider hanhjemmefra for at finde disse hvide ogforklare dem, at de må rejse bort. Bogen har en del sort/hvide illustrationer i grov streg, der med en egen stille humor fortæller med. Den kan læses fra 4.kl. og indgå i såvel frilæsning som fagligt supplement.