Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Flygtningedrengen


Beskrivelse


Den 12-årige Viktor flygter i 1943 med sin far til Sverige, da det bliver klart, at tyskerne vil internere alle jøder. Under flugten adskilles han fra sin far, og nu begynder Viktor en begivenhedsrig eftersøgning i et fremmed land, hvor ikke alle har medlidenhed med en fremmed dreng på flugt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. aug. 2008

af

af

Jesper Holtoug

d. 7. aug. 2008

Henvender sig primært til aldersgruppen 12-14 år, som uden besvær vil kunne identificere sig med begivenhederne i den handlingsmættede fortælling - også selvom disse udspiller sig under 2. verdenskrig. Historien er let at læse og vil først og fremmest fungere godt som selvlæsningsbog. Den fine, men også noget gammeldags forside, vil næppe i sig selv "sælge" bogen, så det er en god idé med lidt forhåndsreklame fra lærer eller bibliotekar. Her er ikke tale om falsk reklame, da der rent faktisk er tale om en god historie med fuld knald på.

Fortællingen, som delvis bygger på Keld Koplevs egne barndomsoplevelser, handler om en 13-årig drengs flugt til Sverige under 2. verdenskrig. Sammen med 7000 andre jøder flygter Viktor og hans far over Øresund, men de bliver adskilt fra hinanden under flugten. Herefter stikker Viktor af fra en flygtningelejr og begynder en begivenhedsrig søgning efter sin far. Ikke alle svenskere er begejstrede for jøde-flygtningene, men heldigvis findes der også søde og hjælpsomme mennesker. Historien er en universel historie om flugt, afmagt, hjælpsomhed og mod.

Denne flygtningehistorie er temmelig enestående i kraft af sin enkelthed, handlingstæthed og meget identificerbare karakter.

Absolut spændende, handlingsmættet fortælling om et barns oplevelser som flygtning i et fremmed land. Ikke så meget en krigshistorie som en almen fortælling om flygtningens afmagt, ensomhed og behov for hjælp.



Informationer og udgaver