En af årets bedste krimier, som der vil være mange læsere til overalt. Den kan til nød læses selvstændigt, men jeg vil anbefale, at man læser de to første bind i serien først

.

Rejseholdet bliver kaldt til Nordsverige for at assistere i en sag med seks nedgravede lig. Det viser sig at være en vidtforgrenet sag, hvor rejseholdet kommer vidt omkring, inden de til sidst kan lukke næsten alle løse ender på tilfredsstillende vis. Det, der gør Fjeldgraven så god, er kombinationen af en elegant og filmisk spændende komposition med hyppige skift i synsvinkel og af overbevisende og helstøbte personskildringer. Rejseholdet består af gengangere fra de første bind, og man kommer efterhånden til at holde af dem, deres særheder og idiosynkrasier til trods. Det gælder også kriminalpsykologen Sebastian Bergman, som med sin hensynsløse egoisme og sexafhængighed virkelig er et kapitel for sig. Også i dette bind ødelægger han ikke så lidt for sine omgivelser, men der lægges op til en fortsættelse, så vi er nok mange, der glæder os til at læse videre om ham og resten af rejseholdet

.

Makkerparret Hjorth (f. 1963) og Rosenfeldt (f. 1964) leverer godt håndværk, og deres krimiserie, hvor der tidligere er udkommet Manden der ikke var morder, 2010, og Disciplen, 2011, er af den lykkelige slags, som bliver bedre bind for bind

.

Svensk krimi af den allerbedste slags, hvor det hele spiller fra først til sidst, og den er et must for alle seriøse krimilæsere

.