Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fjæs og nisserne i skoven : en julekalenderbog


Beskrivelse


Skovhuggeren Hurtig-Hans og hans kone Futteline befrier og hjælper syv nisser, som trolden Fjæs har spærret inde i syv træer. Som tak hjælper nisserne skovhuggerparret, som får et stort ønske opfyldt.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2005

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 10. okt. 2005

Denne nye bog af Bent Rasmussen er en julekalenderbog med 24 kapitler. Hvert kapitel indledes med et lille julevers. Vi hører om skovhuggeren Hurtig-Hans og hans kone Futteline, der bor i en hytte langt ude i skoven. I samme skov huserer trolden Fjæs, der har gjort syv nisser til slaver, som han har benyttet i kampen mod Elverkongen. Da sidstnævnte løber af med sejren, forvandler Fjæs nisserne til træer, og i historien følger vi, hvordan Hurtig-Hans efterhånden får befriet nisserne. Som tak hjælper de meget forskellige nisser ægteparret, der til slut får et stort ønske opfyldt samtidig med, at Fjæs går til grunde. B.R. har formået at skrive en historie med en god portion ægte eventyrstemning med nisser, trolde, elverfolk, nøkker og pulverhekse. Man kan mene, at nogle af kapitlerne er vel korte (helt ned til 2 sider), men historien er velskrevet og fuld af lune og pudsige indfald omkring de livlige nisser. Hvert kapitel er illustreret af en farvelagt stregtegning. Det er kønne, naturalistiske og stemningsskabende billeder af vekslende kvalitet. Omslaget signalerer lidt for meget julehygge og lidt for lidt eventyrstemning. Vi kender illustrator fra en lang række børnebøger, senest Bogstavdrømmen fra 2004. Alt i alt et udmærket bud på en ny kalenderbog. Selvlæsning fra ca. 10 år, oplæsning fra ca. 6.


Bogmarkedet

Årg. 151, nr. 25 (2005)

af

af

Steffen Larsen

Årg. 151, nr. 25 (2005)