Bøger / faglitteratur til børn

Fiskeørnen


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. nov. 2014

af

af

Inge Lykke

d. 5. nov. 2014

Når fiskeørnen får øje på en fisk i vandet, styrtdykker den mod sit bytte. Den kan fange fisk, der vejer op til 3 kilo. Den har fantastisk gode øjne. Den kan se en hare, som er 2 kilometer væk. Til børn fra 8 til 11 år.

I bogen får du at vide, hvordan fiskeørnen ser ud, at den kan leve ved både ferskvand og saltvand, og hvor den trækker hen om vinteren. Du får også at vide, hvad den spiser, hvordan den bygger rede, passer sine unger, og hvem der er dens fjender. Til sidst fortælles lidt om andre ørne. Alle ørne har en kasket-skygge over øjet, som skærmer for solen, så ørnene ikke bliver blændet. Billederne er store farvefotos. Teksten er skrevet med stor skrift i korte linjer.

Der er mange flotte billeder af ørne i bevægelse i bogen, og en god stikords-liste bagerst, hvor nye og svære ord bliver forklaret.

En anden bog om fiskeørnen er fx Fiskeørnen fra 2002. Den indeholder mere tekst og har flotte nærbilleder af fx næb, klør, æg og unger af fiskeørnen.