Bøger / faglitteratur

Find ind til dit sande selv : big mind-metoden


Beskrivelse


Forfatteren fortæller om big mind-metoden, der er en måde at finde ind til den inderste kerne af mennesket, samt om teorierne bag der indbefatter den østlige zen-tradition og vestlig psykoterapi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2013

af

af

Alma Lind Jensen

d. 16. okt. 2013

For enhver, der søger at komme om bag sindet og egoet for at finde frem til sit sande selv - det selv der ligger udover den personlighed, vi optræder med i dette liv. Bogen synes at have et særligt budskab til ledere i erhvervslivet, men for mig at se rækker den langt udover den målgruppe.

Al menneskelig søgen handler om at finde sit sande selv. Og når man er nået frem, opdager man til sin forundring, at man altid har været der. Det er ikke et direkte citat fra bogen, men efter hukommelsen udgangstesen. Forfatteren er zen-mester og havde undervist i zen i 28 år, da han fandt frem til sin big mind-metode, som er en sammenfatning af den østlige zen-tradition og vestlig psykoterapi. Hvor man i de gamle østlige traditioner bruge årtier på at meditere sig frem til selvet, kan man med big mind-metoden opnå samme resultater indenfor 1 time eller så. Forfatteren forklarer om sin egen vej til metoden, teorierne bag samt om selv metoden i et sprog, som ikke kræver de store forudsætninger af læseren.

Tilgangene til begrebet selvet er mangfoldige i bogverdenen. Eksempler her fra 2013 er Hvem er jeg?, Dine selver samt Krop og sjæl i harmoni, der i lighed med den aktuelle titel bringer en metode til at finde en ægte kontakt med selvet.

Endnu et bud på en metode til at finde ind i den inderste kerne af mennesket. Metoden er en brobygning mellem østlige og vestlige traditioner.